Træpiller er et fantastisk brændsel, der samtidigt er bæredygtigt og miljøvenligt. Dette er du måske klar over, men hvis du ikke har prøvet det før, giver vi dig her grundene til at begynde på det. Her kommer vores guide til træpiller.

Hvad er træpiller?

Træpiller er et CO2 neutralt brændsel, der er produceret af sammenpresset savsmuld og træspåner. I princippet kan man presse alle træarter til piller, men i høj grad bruges fyrretræet til at udvinde blandt andet træpiller. Der bruges dog i nogen grad også bøgetræer og grantræer.

Hvordan fremstilles og bruges træpiller?

Helt basalt findeles træet, inden det kan presses til piller. Efterfølgende opvarmes det, og slutteligt kan træet presses til piller. Det er naturligvis en del mere teknisk end som så, men disse er de vigtigste elementer i processen. I Danmark er vi i toppen blandt europæiske brugere af træpiller. Vi bruger millionvis (tons) af piller, både i privat- og erhvervsmæssige sammenhænge. Træpillerne bruges i omfattende størrelser på industrielle anlæg, i mellem omfattende størrelser på varmeanlæg og i et mindre omfang i private hjem.

Hvorfor bør man overveje at købe træpiller?

Træpillerne er som nævnt miljøvenlige, i og med at træ er anset som verdens mest klima- og miljøvenlige råstof. Lavpraktisk forklaret, optager træer CO2, når de vokser. Hvis et træ så rådner, eller det brændes ved eksempelvis træpiller, vil denne CO2 frigives igen, således at nye træer kan optage den til at vokse. Det er altså en gevinst, hvis man brænder træet igennem piller, da man bruger dets energi. Samtidigt undgår man at bruge ressourcer på at hente olie og gasser op fra jorden. Derfor er produktet CO2 neutralt, og det er utroligt bæredygtigt for vores klima at benytte træpiller.

Du kan med god samvittighed købe træpillerne, hvad end de er til industrielt eller privat brug.

Hvordan brænder træpiller?

Træpiller brænder en del bedre end normalt brænde. Pillerne producerer ingen slagge – et affaldsprodukt der opstår ved afbrænding. Der spildes kun en anelse, da træpillerne er trykket så godt sammen, at de ikke smuldrer i posen. Det betyder, at de brænder lige, og der ikke går noget savsmuld til spilde. Desuden brænder de næsten helt op, så der er ikke megen aske tilbage, når pillen er brændt ud.

Vær opmærksom på kvaliteten!

Som med så mange andre ting, varierer kvaliteten med prisen for træpiller på global plan. Kvaliteten er vigtig ved dette produkt, da det i sidste ende kan påvirke miljøet. Hvis du går efter de billige træpiller, kan det faktisk få store konsekvenser – uden at skulle lyde dramatisk. Grunden til, at man kan holde prisen nede, skyldes naturligvis lavere omkostninger. Men disse lave omkostninger kommer af, at man blander det med billigt “affald”, som gør, at man kan spare på træet. “Affaldet” kan være sand eller grus eksempelvis, som øger vægten og sparer træet. Det gør dog også, at træpillerne mister den førnævnte bæredygtighed. Ydermere kan det påvirke dit træpillefyr. Der kan simpelthen opstå forstoppelse, som medfører, at fyret går ud eller i ekstreme tilfælde medfører, at det går i stykker.

Du behøver dog ikke nødvendigvis at købe de dyreste piller på markedet. Mange danske og svenske producenter leverer høj kvalitet til en fin pris. Og disse er testet for kvalitet og indhold.

Hos JMS Granit udbyder vi træpiller med levering til hele Sjælland og Lolland-Falster. Vi tilbyder træpiller af højeste kvalitet, som er produceret af svenske Varga. Vores udvalg er varieret, således at de som regel passer til alle træpillefyr. Vi kører ud til hele Sjælland og Lolland-Falster i vores mobile truck, som ligeledes kan køre det helt ind i en lade, alt efter dit behov.

Det er vigtigt, for JMS Granit, at du modtager det mest bæredygtige produkt, som ligeledes brænder til perfektion. Vi står inde for vores produkt, og vi er villige til at gå så langt, at du kan få lov til at prøve pillerne før et køb. Se vores sortiment af træpiller her og bliv inspireret til at investere i nogle af markedets bedste af slagsen. Hvis de ikke skulle passe til dit fyr, kan du altid ringe til JMS Granit på 60 77 05 10, og så kan vi rådgive dig i, hvad der ellers kunne være af muligheder.